Bliv Frivillig

Vi er i fuld gang! kig op og være med. Hver onsdag imellem 10-18. Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd.

Vær med

frivillig arbejde, æbleskæring.jpg

At dyrke grøntsager fra bunden kræver tid og masser af arbejde. Til dagligt drives farmen af Kristian og Livia, som sammen med vores agronom Teresa og alle de frivillige, dyrker fødevarer på taget efter økologiske principper og afsætter de lækre grøntsager, æg og honning til farmens medlemmer – inspireret af det i udlandet udbredte koncept CSA. Et CSA, Community Supported Agriculture, er en alternativ, lokalt baseret økonomisk model for landbrug og fødevaredistribution, der direkte forbinder landmænd og forbrugere. ØsterGROs medlemmer betaler derfor for deres andel af den forventede høst i form af et medlemskontingent forud for sæsonen. Når høstsæsonen så begynder, henter medlemmerne hver onsdag ugens udbytte af lækre, økologiske grøntsager.

Farmen dyrkes altså ikke af medlemmerne, men af Kristian og Livia, som er ”by-landmænd”. Heldigvis er der en masse mennesker som hjælper Kristian og Livia med alt det sjove arbejde – bare fordi de har lyst! De frivillige deltager ikke for at få del i afgrøderne – der afsættes til de betalende medlemmer. De er med for at kunne rode i jorden, passe bierne, vande planterne, høste og lære om økologisk dyrkning. Vi stiller ingen krav – du kommer, når du kan, og hjælper i det omfang, du har lyst.

 

Bliv frivillig 

friviligmiddag.jpg

(For English pres “in english” in the top menu)

Hver onsdag fra kl 10:00 til 18:00 har vi frivilligdag på ØsterGRO. Her mødes vi typisk en 15-20 frivillige på taget og arbejder med hvad der er brug for. Alt efter hvor vi er i sæsonen kan det være alt fra at plante, så, luge, høste, bygge, male, slynge honning, presse æblemost etc. Omkring kl 13:30 spiser vi en stor frokost sammen. Du er velkommen til at komme og gå som du har lyst, om det så er en enkelt time eller hele dagen. Det er ikke nødvendigt med nogen form for kendskab til landbrug eller grøntsagsdyrkning. Bare du har gåpåmod og lyst til at lære nyt. Har du lyst til at være med er det meget enkelt. Tilmeld dig helt uforpligtende via nedenstående blanket og mød op når du har tid og lyst.